Se nu liiiige her!

Hvor har vi altså bare nogle skønne sommerfugle! Idag har vi snakket om de gode valg men også at vi alle har et valg, når noget er svært. Dette kan foreksempel være på legepladsen, hvor man gerne vil have at andre kommer hen til én når man ikke har nogen at lege med eller savner sin mor og far. At vi selv kan træffe et valg for at det bliver en god dag. Og derfor havde børnene, ligesom igår, fået til opgave at gøre alt for at frikvarteret blev godt. Og tænk engang! En masse glade smileys og kun en “bum bum” (som egentlig bare var en lille situation der alligevel løste sig)! Bagefter lavede vi forskellige samarbejdsøvelser og fik Trolde og Edderkoppe massage sammen med en ny lille “pige” der hedder Tulle Rulle. Hun var super sød og snakkede RET så meget og hun vil gerne være lidt på stuen og lære lidt om hvordan det er at være store ligesom vores sommerfugle! Tulle Rulle var også med til højtlæsning om Orla Frøsnapper og det var liiige før at Cecilie ikke kunne læse fordi hun HELE tiden afbrød!