Guitarsolo og fjollede voksne

Hver gang vores yndlingssang på stuen bliver spillet bliver luftguitaren fundet frem - så derfor besluttede vi os for at lave vores egne guitarer. Det blev til en hyggelig stund med gode samtaler.
Til frokost var børnene bange for at få tomatsuppe på bluserne, så de skulle i hvert fald have hagesmække på. Det fik de voksne til også at ville passe på deres tøj, så de ville da også have hagesmække på. Børnene kiggede underligt på os og så brød de ud i latter. “Ej altså” blev der sagt. I er vist lidt fjollede.