Så er der gået endnu en hyggelig uge hos Skrubtudserne. Vi har lavet en masse sjove ting, vi har lavet mad i legekøkkenet, leget i puderummet, været på en ture i snevejret - og hygget med alle vores venner. Her er et billede af Albert og Kirsten, Albert får lige en sutteflaske efter sin lur. :)
Vi håber I alle får en dejlig weekend - og god vinterferie til Jer der har det.
Idag har vi haft frugtbutik sammen med Daniel inden at vi skulle på tur med Tepotten fra vuggetuen. Vi gik hele vejen ned til stranden hvor vi kastede tang ud i vandet og hvor vi overvejede at vinterbade............ ;0)
Da vi kom hjem legede vi lidt med biler og spiste frokost.
Efter frokost kom Sussie på besøg med sin lille baby der hedder Marvin og han var rigtig nuttet!!!
I dag var der fællessang i børnehaven for de større vuggestuebørn, Sara og Sofie deltog glædeligt sammen med Jonas og de store Skruptudser ;)
Carl-ocsar, Yonas, Johan og Silke gik med Anne-Marie og Vivi i puderummet, endnu et nyt rum der lige skulle ses an. Men vi legede og hyggede os godt ind til trætheden begyndte at melde sig, og så gjorde Køkken-Lindas lakseret godt inden sovetid.
Til morgenbrødet fik vi i dag læst en historie der hed "Hvor er Plet".
Om torsdagen er de største vuggestuebørn ofte ude af huset, så vi benyttede chancen og lånte Tepottens stue hvor de har et boldbad!
DET var sjovt... også at kaste bolde ud af badet. Det synes Sofie dog ikke om, så hun forsøgte at samle alle sammen op igen men var lidt i undertal - heldigvis udviklede det sig til en rigtig sjov leg ;)
I dag tog vi afsted på tur i det smukke solskinsvejr. Børnene holdt hinanden i hånden en tur rundt på Rødtjørnen og vi sluttede af med at kælke. Det var utrolig sjovt :)
Da vi kom hjem duftede hele huset skønt - hvilket skyldtes at vi skulle have frikadeller med kartofler og stuved hvidkål til frokost. :) Lækkert!
Denne uge står i eventyrets tegn. I mandags læste vi højt fra H.C Andersens eventyr "Nattergalen". Vi fortsatte om tirsdagen hvor vi fik slutningen på eventyret og hvor var det spændende! Bagefter lavede vi løgnehistorier hvor gruppe 3 var imod gruppe 1. Hvem kunne høre forskel på en sand historie og en løgnehistorie- det kunne gruppe 1!!! Historierne (løgnehistorierne) bliver skrevet rent og sat op på vores opslagstavle på stuen en af dagene.