Så blev det endelig Thors dag og det var han nok ret glad for, for Thor ELSKER at høre om sig selv! Så inden frokost blev fortalte Cecilie om dengang hvor Thor mistede sin hammer Mjølner og måtte klæde sig ud som Freja, kærlighedsgudinden, for at få den tilbage fra Trym som var en fæl og lidt ulækker jætte! Til samling fortalte Britt en masse spændende ting om sommerfugle og der blev spurgt ind og svaret på spørgsmål fra alle vores sommerfugle:)
I dag var det godt nok koldt og heldigvis var der lidt sne på bakken og selvfølgelig skulle vi ud og give kroppen en ny oplevelse. Vi skulle da prøve en kælketur. Frida, Sejr, Otto, Fredrik, Embla, Flora og Mynte fik en masse lag tøj på så de kunne holde varmen i kulden og gik med Chris, Emil, Katrine og Tina ud til kælkebakken. Her fik de et par ture og så var det ind igen, da kulden bed lidt i kinderne. Børnene virkede til at hygge sig og ville gerne prøve at kælke op til flere gange.
I formiddags har vi klippet og klistret og leget på begge stuer sammen. Efter frokost var alle ude for en kort bemærkning. Øj det var koldt, så vi kom ind og så film og fik varm kakao/ flødeskum til frugt cafe.