Meget mærkeligt!!!! Christina fortalte os idag, at der er flyttet en lille bitte nisse ind i hendes lejlighed! Den har sat en postkasse op, en lille stige, en dør, lidt mel og vasketøj! I nat hørte Christina noget pusle i stuen, og HOV, på gulvet lå en nissehue med pebernødder i! Så hyggeligt! Christina havde aftalt med nissen, at pebernødderne skulle deles ud til Skrubtudserne!
Igen i dag har vi haft fællessang i fællesrummet. Bagefter hyggede vi på stuen med lidt forskelligt, bland andet sang vi Fido- sangen, sangen om rasleægget, og tørklædesangen.
Så var der inviteret til æbleskiver og hygge i Eventyrskoven! Og der var nok af begge dele.. vejret var med os! Et tyndt lag sne havde lagt sig så fint ud over Skoven og solen lyste det hele op, rigtig julestemning!
En masse glade børn og voksne! Fodboldbanen blev brugt af både nuværende og gamle Eventyrbørn!
Jeg er sikker på at julefest i Eventyrskoven bliver en tilbagevendende begivenhed:)
Vi har i dag holdt den skønneste julefrokost. Vi delte os i grupper, så der var plads til alle. Liva, Bjørn og viola spiste i børnehaven med Katrine. De havde hygget sig gevaldigt. I alrummet sad Fredrik, Embla og Mynte med Tina og spiste. De nød maden i fulde drag. Mynte, Viktor, Alfred og Ida spiste på skrubtudsen. De spiste alle godt igennem. Det har været en dejlig dag.
Idag har vi fået den lækreste julefrokost med sild, mørbrad rejer og alt muligt andet lækkert! Vi hyggede os så meget, nogle af de små snuppede en lur imens, så da de vågnede ventede der dem en lækker anretning. God weekend og god juletræsfest på søndag! Kh OS