Vi startede morgenen med at lytte til Blops Vuggevise, den er Kirse nemlig rigtig god til at synge, så hun sang den for alle vennerne. Så drønede vi ud på legepladsen, der smagte vi på nogle lækre sandkager ;Ellen smagte meget autentisk på “kagerne”), vi gyngede og nød det skønne vejr. Til frokost fik vi lækker fersken suppe mums!! Kh Skrubberne
Børnene var ikke til at stoppe med at male. De var ægte kunstnere, der lød udtryk som “fantastisk farve” og der blev svinget pensler i luften. Man kan faktisk også danse og synge imens uden koncentrationen ryger. Det blev også øvet, ikke at man ikke skulle sige at andres malerier ikke var pæne, men lade ordene blive i munden, det var heldigvis ikke så meget vi behøvede at øve det, for de var gode til at studere og rose hinandens billeder.
Idag var vi blevet inviteret til frokost hos Ulla, som er Christinas mor. Hun havde lavet lækre madder med leverpostej, pølse og ostehaps, grøntsager og til sidst fik vi en is. Vi legede på en kæmpe græsplæne og hyggede os rigtig meget. Da vi kom hjem, så var vi godt trætte, så vi faldt hurtigt i søvn. Tak for en dejlig dag, kh Skrubberne.
Børnene har drønet rundt på legepladsen. Der blev leget frokostselskab ved bænken, gravet efter guld og andre skatte, holdt øje med om traktoren kom forbi, gynget til den store guldmedalje og løbet rundt mens der blev hvinet af glæde.