Idag har Tilde fortalt om hendes ferie på Bornholm, hvor hun har været i sommerfuglepark, leget med ler, fløjet i helikopter og leget med sand! Vi rørte ved sandet som hun havde med fra Dueodde, som var vildt blødt og dejligt! Tilde havde også tegnet verdens længste tegning- den var bare super flot med masser af farver og fisk på. Efter morgensamling fik vi rigtig fået rørt vores kroppe oppe på vores store bakke! Vi legede “tæl til tolv der kom en trold”, rime rytmik og dans!
Hele formiddagen har grupperne været adskildt. Frida fortalte til samling om sin sommerferie til alle Gr. 2’erne, mens Wille fortalte om sin sommerferie til Gr. 1’erne. Efter samling cyklede Gr. 1’erne og Elina en tur rundt i Dragør, mens 2’erne var i børnehaven og lavede rytmik.
Igår startede Molly og Noah på Nattergalestuen! Velkommen til jer og jeres familie! Der var mange børn der havde glædet sig til at møde dem! Molly havde sin far Carsten med og Noah havde sin mor Hannah med, så de kunne vise dem deres nye børnehave!
Idag gik vi på brombær jagt! Vi var heldige og fandt en hemmelig sti, hvor der voksede brombær, mums det var lækkert! Turen var lang så da vi kom hjem var vi lidt trætte, så vi spiste suppe med flutes og så nappede vi en middagslur, det var tiltrængt. Tak for en hyggelig tirsdag.