Idag har Arnoldus og Conrad hjulpet Lotte på skift med at fortælle eventyret om Guldlok. De var så gode til det begge to. Vi optog det på video og efter frokosten så vi det sammen.
I dag har vi plantede brombærbuske som vi har købt til vores vandrende pinde, og høstet tomater fra vores planter på legepladsen. Vi har også lavet fine snegle i forbindelse med vores dyrepasserprojekt, og formiddagen blev sluttet af med fællessang i fællesrummet og fredagsmassage.
I eftermiddag har vi været på legepladsen og nyde det sidste sommervejr.
Dagen startede med Peter Pan som tog os med til Ønskeøen, mens vi spiste frugt. Det var meget spændende for der var sørøvere og en skurk der hedder Kaptajn Klo! Lukas valgte dagens sang “Bjørnen sover” og vi var bare SÅ vilde med at brøle at vi sang den hele 3 gange! Bagefter tog Julie og Lene nogle børn med ud på stien og løb bamsestafet. Cecilie blev på stuen med nogle af gruppe 1 sammen med Rose og Arnoldus som snart starter hos os:-) Vi lavede vores billeder færdige og legede sammen.
Vi har sunget til samling: jeg er en lille brandmand/ lille undulat/ 3 små ællinger. Vi talte også om vores plan i dag. Vi skal lege godt i små grupper indenfor, vi skal male et stort træ og vi skal lave en flot plakat, så vi byder vores mor og far velkommen i eftermiddag. Det var en god formiddag. Inden vi fik mad på bordet, sad vi og læste bøger ved bordene. Det gør vi ofte. Det er godt for sproget og det er godt at kunne skifte tempo. Nogle gange er vi vilde og sjove.
Glaskuglerne og malingen kom frem igen i dag. Ungerne har bare hygget sig med at få kuglerne til at trille frem og tilbage. Og det var så hyggeligt at have vennerne stående og heppe og kigge på. Nye flotte malerier blev det til - som dog lige skal tørre inden de kan komme med hjem. Vi håber at se jer til Forældre kaffe på legepladsen i dag og krydser fingre for tørvejr. Ellers slår vi parasoller op og gemmer os der.
I dag har talt om skægagamer og lært om hvordan de lever, og dertil har vi tegnet nogle flotte tegninger som hænger i fællesrummet.
Vi har også været på tur og finde friske brombærgrene til vores vandrende pinde, som vi talte om i går. Vi fandt også en masse lækre brombær som vi laver kompot af og spiser til vires grød på fredag.