Vi har været en skøn tur ad kærlighedsstien, hvor vi undersøgte indspundne møl-larver i massevis. Nogle spind prikkede vi hul på, så fuglene kunne spise lidt larver. Vi gik ad hemmelige græsstier og forbi et heksehus. Vi hørte frøer, får og en fasan. Undervejs samlede vi en masse pinde, som skal bruges til et kreaprojekt hjemme i børnehaven ☀️☀️☀️
I dag har vi fejret Emil, der i går fyldte 2 år. Emil havde en fest da der blev sunget fødselsdagssang og vi måtte synge flere gange. Emil delte figenstænger ud og de blev spist med velbehag. Bagefter gik vi på legepladsen - vi øvede os alle i at tage sko på selv. På legepladsen legede vi med biler og sand.
Idag har vi igen været udenfor hele formiddagen. Vi har tegnet tegninger, leget med biler, fundet en stor snegl og fundet mad til den. Vi har hygget os i solen og efter frokosten udenfor, fik børnene tøjet af og rendte rundt i bleer, mens sprinkleren blev sat i gang. Og så legede vi ellers med vand :)))))
Her forleden lavede vi kunst på legepladsen, hvor vores motorik kom på prøve! Der skulle nemlig rulles, tages igennem huller og skiftes fra hånd til hånd.
Idag har børnene farvelagt små hekse som er blevet limet fast på ispinde. Når det så endelig bliver Sankt Hans må børnene kaste deres små hekse på bålet (hvis de har lyst) eller tage dem med hjem.