Sikke en sjov og spændende dag det har været i dag! Skrubtudserne har nemlig været på brombærjagt og så en tur til vandet. Vi tog turen gennem Troldeskoven ned mod vandet og på vejen gjorde vi et lille pit-stop, hvor Hannah, Anker og Ejnar hjalp med at plukke brombær inde hos fårene. Mmmm der var nogle som næsten ikke kunne vente med at smage.
I dag skal nogle af pupperne på mirabelle-jagt. Vi tog cyklerne og snakkede hele vejen til vi fandt lækre mirabeller. Vi så på dem. De var hårde og bløde, gule og røde. Vi plukkede, hvad vi kunne nå og tog tilbage til børnehaven. Derhjemme skar vi dem over og tog stenen ud. Nu skal der sukker og vaniljesukker i gryden og så laver vi lækker mrabellemarmelade til vores brød.
Lilja, Malou, Sander, Ella og Bastian gik en tur med Deni og Laura. Vi fandt en legeplads som vi legede på og udfordrede os selv til at kravle højt. Vi så en lille traktor, en feje maskine og så mødte vi børnehaven som vi legede lidt med.
Til morgensamling sang vi vores månedens sang, som er “sur sur sur, lille bi omkring”. Vi talte også lidt om biens livscyklus og hvad forskellige ord i sangen betyder.
August, Aya, Kamilla, Paradis, Felix og Alma blev hjemme med Maria B for at lege og styrke relationer og sociale kompetencer. Vi legede på stuen og fik også nogle søde skarnbasser på besøg.
resten tog på en lækker tur (se billeder). Tak for i dag.
Idag tog Olivia, Lilja, Otto og Malou på en cykeltur. Vi håbede at se en masse ænder og svaner men vi så desværre kun to ænder. Til gengæld så vi masser af hunde, en kæmpe kran, fly og Ottos hus. Og så hjem og have dejlig risengrød.