Idag har vi lavet puslespil, leget med perler og været i kuglebadet, sikke en fest! Nellie og Vincent snuppede lige en formiddags lur. Til frokost fik vi lækker tærte. Tak for en dejlig onsdag :) Vi glæder os til at se Jer til fælles morgenmad imorgen tidlig fra 7.00 - 8.30. Kh Skrubberne
I denne uge har vi budt velkommen til Ejnar og Atli (Esters lillebror). Børnene har været super gode til at vise drengene til rette og lave fis med dem! I dag har den bl.a. stået på onsdagsdisco/stopdans. Der blev hoppet, danset, festet og ønsket det ene gode dansenummer efter det andet hos dj’en.
I dag har vi malet med sugerør, de blev så flotte! Nogle af børnene lavede kreative fisk sammen med Anna som fik forskellige mønstre og farver. Andre legede og hyggede sig med Lego og rolleleg. Ugens dukse er Caroline og Hugo, de hjælper til med at give deres venner tallerkener og bestik og rydde op efter frokost. Når man er dukse her i eventyrhuset får man lov til at lege lidt indenfor sammen efter frokost. På den måde opdager man nye venskaber:-)
I går var der tirsdags teater, hvor børnene skulle se Rapunzel. Dragen Dennis ville så gerne være heksen i eventyret, så det fik han Lov til. Cecilie spillede både den gravide kone som var sulten efter klokkeblomster, manden som sneg sig ind i heksens have og sørme også Rapunzel (med langt lyst hår for en enkelt dag). Som alle eventyr sluttede det godt og prinsen fik sin Rapunzel til sidst.
Idag har Rued, Otto og Anker været på tur med Marianne, de så en stor skorsten med røg, en bus og et flot æbletræ. De andre tudser var hjemme med Louise og Christina, vi tegnede fine tegninger og legede med magneter. Til frokost fik vi smørrebrød, Liva var den sidste der gik fra bordet, for skinkesalat er bare lykken! Tak for en dejlig dag, kh Skrubberne :)
I dag havde vi besøg af Lily og Diego fra den flyvende kuffert. Efter formiddagsmaden, trak vi alle i det varme tøj, for vi skulle ud på tur i klapvogne og Adam i barnevogn. Vi var ude at samle blade, kviste og andet natur ind, som vi vil bruge, når vi skal være kreative. Det var mange ideer og bolde i luften, så det skal nok blive godt.
Mandag bød på en lille tur ud i efterårsvejret for Mathilde, Liva, Rued og Anker. Vi skulle samle lidt ind til vores tema om “efterår på glas”. Vi fandt en masse flotte, visne blade, grankogler og buske med “bær”. Det var især sjovt at få lov til at kaste med og sparke til de visne bunker af blade. Dejlig dag i blæsevejr.
Fredag eftermiddag var det tid til at tage afsked med Atli - han starter nemlig også i børnehave mandag. Så vi hyggede med en lille gave, faktisk fik Atli 2 gaver! Han havde nemlig også fødselsdag og blev 3 år. Atli havde taget lækre flødeboller med til Skrubtudse vennerne - det var et hit. Tusind tak for dem og endnu engang tillykke med fødselsdagen. Vi ønsker dig al held og lykke i børnehaven - vi glæder os til at komme over og hilse på dig.