Bloggen har drillet os lidt men nu har vi fundet på en løsning- jubiii.
I mandags kom Cecilie tilbage fra Mexico, så der blev rigtig hygget på stuen, krammet en masse og Cecilie fortalte om/ vist nogle af de mange dyr hun havde set da hun var afsted. Vi fik lækker tomatsuppe til frokost og var ude i regnvejret. Men vi blev hurtig drivvåde og kolde, så vi måtte gå ind og lege og se film inden vi skulle spise frugt- ih det var hyggeligt.
I morges lavede vi påskepynt, og til formiddagsfrugten sang vi både sange om kroppen og sangene fra vores sangkuffert :)
I formiddag legede Aksel, Bastian, Jonathan, Alexa og Erik ude i fællesrummet. Vi spillede billedlotteri hvor vi samtidigt snakkede om kroppen - tunge, fod, mund, hoved osv.
Til samling i dag lavede vi en quiz. Vi skulle gætte begivenheder. Først skulle vi finde ud af, hvad en begivenhed er. Bagefter fik vi 3 ledetråde. Vi fik 1 af gangen og så kunne man gætte. Vi øvede håndsoprækning og vente på tur. Man måtte ikke sige noget, selvom man havde et gæt. Det var svært, men vi var rigtig gode. Det er vist snart tid til skolestart. Begivenhederne var: Sankt hans, sommerferie og fastelavn. Bagefter gik nogle ud og legede, imens andre lavede påskepynt.