Vi lavede massageremsen om edderkoppen til samling i dag. Vi gættede også morgenmad og talte om ugen. Vi gik på legepladsen og fandt kastanjer vi kunne tegne på i fællesskab med de andre. Bagefter så vi tirsdagsteater: Kejserens nye klæder”. (Se billeder under andet opslag også).
Vi har alle været på legepladsen og leget på kryds og tværs. Vi har gravet tunneler i sandkassen og lavet kager med mange ingredienser. Vi har gynget og sunget, spillet bold og kørt på cykel. Tegnet og løbet og meget mere. Vi har øvet os i at forhandle, blive enige eller uenige. Vi har skulle sætte ord på og lytte. Nogle gange med hjælp fra venner eller en voksen. Andre gange mestrede vi det selv.
Vi har til samling lavet kimsleg før vi var fælles med de andre stuer og at lave æblemarmelade, fredagssang og sprogstimulering. Vi hørte Rødhætte til frokost og snakkede om ulve ved maden. Efter mad rystede vi kroppen til vild fredagsdisko. Se vores ler-kreaophæng i vinduerne. God weekend
Idag har vi haft fredagsyoga for dem der havde lyst! Det er skønt at forkæle kroppen med bevægelse og ro. Og der blev tegnet dinosaurusser og planeter oppe ved bordene.
Æbler blev skrællet og snittet, citroner presset og sukker drysset. Der blev nemlig lavet fredagsmarmelade i fællesrummet.
Efterfølgende stod den på fælles fredagssang - som I kan se på de fine skilte, blev der sunget alt fra “lille Peter edderkop” til “i en skov en hytte lå”. Vi sluttede af med en frisk omgang Boogie woogie - så nu er motionen klaret inden fredagsslikket (; Dejlig weekend til jer alle!