I dag har vi haft en skøn tur til Kongelunden sammen med Fyrtøjet. Vi havde både solskin og regnvejr og humøret var højt. Vi byggede en hule, spiste madpakker på tæpper, vi så heste, flyvemaskiner og en masse skovsnegle, og fik sunget mange sange, da vi ventede på bussen. Turen var sådan en succes, at vi fremover vil bestræbe os på, at tage afsted til Kongelunden en gang i ugen.
I dag har vi været i Kongelunden. Vi havde inviteret Tepotten med så vi var rigtig mange:-)
Vi fandt snegle, store pinde og flotte blade. Vi fandt også et godt sted hvor vi startede på at bygge en hule. Vi vil i løbet af efteråret tage nogle flere ture til Kongelunden, og bygge videre på vores hule:-)
I dag holdte Børnehaven fælles fødselsdag. Det var kun Olivia fra Sommerfuglen og Lærke fra Nattergalen som skulle ind til flaget.
Vi startede med, at synge fødselsdags sange for dem og råbe en masse hurraer. Så fik de deres gaver, som var rigtige flotte og de viste dem stolt frem.
Vi sluttede af med, at hygge med popcorn inden vi lige kunne nå, at lege inden vi skulle spise frokost.