Klokken 9 gik vuggestuens storgruppe ud for at klæde sig varmt på til en tur på havnen. Planen var at finde en fisker og købe nogle fisk, eller måske en hund eller en delfin? For hvad sælger en fisker egentlig..? Det spørgsmål fik vi desværre ikke en fisker til at svare på i dag, for der var ikke nogen fiskere... Til gengæld mødte vi en hel masse turister som (også) synes jeres børn var vældig søde og de tog en masse billeder af os.
Idag er det jo den store valg-dag, så selvfølgelig har vi fået en omgang valg-flæsk. Med kartofler og persillesovs, bevars! Det var lækkert. Vi har også været i grupper idag. Albert, Mila, Georg og Simon var sammen med Kirsten i lillegruppen, hvor de tumlede, var i kuglerne og hyggede sig med de der var på deres egen størrelse. Ida, Thor, Norh og Nova var i mellemgruppen med Mathilde, Christina og Heidi fra fyrtøjet.Vi sang med sangkufferten og gav sammy et dejligt bad.