I dag har vi bagt julekager, og børnene har hver fået en pose, som de må tage med hjem. Det var sjovt både at rulle dejen og stikke småkager ud. Rigtig julechyggeligt :)
Idag har vi holdt fællesfødselsdag og det var rigtig hyggeligt! Vi skulle synge en masse for der var mange børn der havde haft fødselsdag i denne måned. Så der blev valgt en masse instrumenter til sangen idag lige fra tromme til harpe. Efter at de havde pakket deres fine gaver ud stod den på æbleskivespisning inde på stuerne og derefter blev der lavet julehemmeligheder. Til frokost fik vi tomatsuppe med nybagt brød og bagefter gik vi ud og fik lidt frisk luft på legepladsen.
Onsdag var hele Tepotten på tur til Tivoli - fantastisk! Vi havde en skøn tur hvor vi både kørte med tog, bus og spiste madpakker mens vi kiggede på nisser og et kæmpe juletræ. Bagefter besøgte vi julemanden, hvor vi fik taget et flot billede af os alle sammen. Vi havde en dejlig dag og var meget trætte da vi kom hjem.
I Tirsdags blev ærmerne smurt godt op i børnehavens køkken. Der skulle nemlig laves rigeligt med frikadeller. Der duftede så meget i heeeele huset, så alle børn og voksne blev sultne. Det var vildt sjovt selv at skulle lave maden, og alle børn var meget nysgerrige og engageret. Vi hyggede os rigtig meget - og glæder os sådan til at smage dem i morgen, når vi skal holde en stor julefrokost.
Idag onsdag, tog vi allesammen bussen ned til Dragør By, vi ville nemlig se om vi kunne finde det hus der er med i optagelserne af årets julekalender, "Tidsrejsen". Vi fandt huset, og det var så fint - vi stillede os ved havelågen og fik taget et billede.
Da vi gik længere ned igennem byen, så vi også "Sofies cykel", Sofie er hende der er med i "Tidsrejsen", så den skulle vi også lige have et billede af :)
Igår mandag, tog Karen Eline, Ida, Sarah og Alexander i Tivoli med Kirsten og Christina. Det var en lille smule regnvejr, da vi tog hjemmefra - men heldigvis holdt det op med at regne da vi nåede Tivoli. Vi gik en tur igennem den gamle have, og så alle de flotte julelys, hold nu op hvor var der mange! Så gik vi ind i en hyggelig café og spiste æbleskiver, og vores madpakker. Mens vi sad derinde, kunne vi se et lille tog der kørte rundt, det var lidt sjovt.