Hold da fest for en blæsevejrs onsdag vi har haft idag! Vi bestemte os for at blive indendøre og hygge. Mathilde fandt vores kuffert frem, og der var alle mulige sjove ting i, både tryllestøv, en mariehøne, en flyvemaskine og alt muligt andet sjov! Vi sang sange, det var så hyggeligt med en dag indendøre. Georg og Mathilde fik lyst til at vise cirkusnumre, - stuuur, stuuur nummer!!! Ida var i rigtig kramme humør idag, så der blev delt knus ud til højre og venstre, så dejligt!!
Idag har Jacob, Loui, Kasper og Ludvig leget med sæbevand og farve! Først pustede de små bobler men der gik ikke lang tid før at de gav den max gas og skruede op for deres bobbelmaskiner. Der blev grint og de var grønne over det hele ligesom Hulk. Bagefter prøvede vi at lave bobbelaftryk på papir og vi fandt ud af at sådan noget farve vand sagtens kan bruges til at lave sjove tegninger med!
Efter store bage-formiddag, hvor alle fik lov at prøve at lave chokoladekagedej, var Johan og Silke med Karina på besøg i børnehaven.
Vi var først på Skarnbassen og se de store drenge lave grønt sæbebobleskum. Vi øvede selv at puste i et sugerør, men dog kun i et glas vand... :-) Det er nemlig lidt svært at lade være med at suge luft ind, istedet for at puste luften ud - men vi øvede!
I dag har vi været en tur på børnehavens legeplads. Først skulle vi et eksperiment om hvad der kan flyde, og det kan et blad i hvert fald, mens en sten synker til bunds. Der blev også farvet sæbeskum, og ellers så var det børnehavens rutsjebane som tiltrak vores tumlinger. Næsten alle børnene fra Den Flyvende Kuffert turde helt selv kravle op af den stejle trappe og rutsje enten på maven eller på numsen ned. Det gav et suuuus i maven, og der blev grintet og hvinet en masse!
Vi startede ugen med, at gå en tur på stranden for at samle ting til i morgen. Der skal vi nemlig se hvad der synker og flyder. Vi samlede på livet løs og prøvede at gætte om det vil synke eller flyde. Så nu er vi spændte på om vi har ret.
Der var en masse får dernede, som lige pludselig løb ned i den anden ende. De fandt ud af der kom mad og løb om kamp. Der var også nogle af dem der skulle malkes, fordi de ikke havde lam mere.